Her finder du billeder og beskrivelser af sommerblomster, 2-årige og stauder, som jeg har eller har haft i min have.
Det hænder, at jeg tager frø af mine blomster. Så hvis der er noget, som du kunne tænke dig, så er du velkommen til at sende en forespørgsel via “Kontakt” måske kan jeg hjælpe dig.
Agapanthus
Afrikansk skærmlilje - Agapanthus.
Smuk staude med lange stilke med flotte blå kugleformede blomsterstande ca. 15 cm. i diameter. Dyr at indkøbe på planteskolen, men du kan købe frøene her. Du skal have tålmodighed, for det tager 3 - 4 år, før den blomstrer første gang.
Agapanthus
Afrikansk skærmlilje - Agapanthus .
Her er den hvide variant af Agapanthus. Smuk staude med lange stilke med flotte hvide kugleformede blomsterstande ca. 15 cm. i diameter. Dyr at indkøbe på planteskolen, men du kan købe frøene her. Du skal have tålmodighed, for det tager 3 - 4 år, før den blomstrer første gang.
Akelejer
Akeleje Blandede farver.
Aquilegia cultorum
Flerårig plante 50-80 cm. Sås forår/sommer og bliver til små planter samme efterår.
Blomstrer året efter i maj-juli. Trives i halvskygge.
Sås direkte på blivestedet. Kan også forkultiveres.
Akelejer selvsår sig villigt, og krydser ofte indbyrdes. Så farve og form kan skifte fra år til år.
Akeleje Ruby Port
Akeleje
Aquilegia vulgaris ”Ruby Port”
Flerårig plante 70 cm. Sås forår/sommer og bliver til små planter samme efterår. Blomstrer året efter i maj-juli med rubinrøde fyldte blomster på rødlige stængler. Trives i sol/halvskygge.
Sås direkte på blivestedet. Kan også forkultiveres.
Spirer bedst ved 18-24°. Højere temperaturer hæmmer frøenes spireevne
Atlask blomst
Atlaskblomst/Silkeskørt - Blandede røde/rosa/cremehvide farver. Sås oms foråret direkte på voksestedet. Blomstrer juli-september.
Bjerg-knopurt
Staude. Ligner kornblomster men blomsterne er meget større. Planten bliver ca. 50 cm.
Blomstrer i maj - juni og kan klippes tilbage, hvorefter den vil blomstre igen senere på sommeren.
Sås om sommeren og blomstrer det følgende år. Selvsår sig moderat.
Storblomstret brudeslør Lyserød
Brudeslør Gypsophila Elegans
Sommerblomst 1-årig. Storblomstret type med lyserøde blomster.
Er meget velegnet i buketter. 40-60 cm høj.
Sås på friland i marts-juni, blomstrer juli-september.
Holder af en solrig vokseplads.
Cosmos Dobbelt "Cranberry"
Stolt Kavaler/Cosmos.
Denne type har fyldte/dobbelte kronblade i en varm rød/lilla farve.
Høje 60-100 cm.
Let at dyrke. Sås på friland i april-maj og blomstrer fra juni og til frosten sætter ind.
Cosmos - Stolt Kavaler
Stolt Kavaler
Cosmos bipinnatus
Blanding af lyserød, pink og hvide blomster.
Supernem sommerblomst, som blomstrer rigtig længe.
Blomsterne bliver ca. 1 m. høje og hver blomst ca. 10 cm. i diameter.
Trives i fuld sol.
Sås direkte på blivestedet i april-maj.
Blomstrer fra juni til og til frosten sætter ind.
Datura/Pigæble
Datura er en hurtigtvoksende plante, som udvikler store trompetagtige hvide/lysviolette blomster med en helt vidunderlig duft.
Planten er 1-årig. Sås i marts-april indendørs og plantes ud, når frosten er væk. Kan også sås direkte på voksestedet i april-maj.
Datura bliver hurtigt meget stor, ca. 1 meter høj og kræver en stor potte, hvis du ikke planter den direkte i et lunt og beskyttet bed. Den har 2 faser: En vækstfase, hvor den skyder op og danner en forgrening, så planten ligner et Y. Herefter begynder blomstringsfasen, som varer fra juli og til frosten sætter ind. Frøkapslerne er store med lange pigge.
Datura er meget giftig! Brug handsker.
Digitalis - Fingerbøl
Fingerbøl (Digitalis) Blandede farver
2-årig plante. Ca. 1 m. høj med høje aks med klokkeformede blomster eller ”fingerbøl”.
Nyttig nektarplante for humlebier !
Sås indendørs i marts/april, plantes om i større potter. Plantes ud i løbet af sommeren. 1. år danner planten en flad roset af blade. Blomstrer året efter i juni-juli. Selvsår sig villigt.
Fingerbøl skal placeres et beskyttet sted, i fuld sol eller delvis skygge. Den holder af næringsrig jord og skal vandes i tørre perioder.
Obs: Frøene er bitte-små. Planten er giftig !
Digitalis - Fingerbøl Lyserød
Fingerbøl (Digitalis) Lyserød
2-årig plante. Ca. 1 m. høj med høje aks med klokkeformede blomster eller ”fingerbøl”.
Nyttig nektarplante for humlebier !
Sås indendørs i marts/april, plantes om i større potter. Plantes ud i løbet af sommeren. 1. år danner planten en flad roset af blade. Blomstrer året efter i juni-juli. Selvsår sig villigt.
Fingerbøl skal placeres et beskyttet sted, i fuld sol eller delvis skygge. Den holder af næringsrig jord og skal vandes i tørre perioder.
Obs: Frøene er bitte-små. Planten er giftig !
Digitalis Fingerbøl Pink
Fingerbøl (Digitalis) Pink.
2-årig plante. Ca. 1 m. høj med høje aks med klokkeformede blomster eller ”fingerbøl”.
Nyttig nektarplante for humlebier !
Sås indendørs i marts/april, plantes om i større potter. Plantes ud i løbet af sommeren. 1. år danner planten en flad roset af blade. Blomstrer året efter i juni-juli. Selvsår sig villigt.
Fingerbøl skal placeres et beskyttet sted, i fuld sol eller delvis skygge. Den holder af næringsrig jord og skal vandes i tørre perioder.
Obs: Frøene er bitte-små. Planten er giftig !
Dusk-salvie
Dusk-salvie Salvia Viridis
Blanding af blå, rosa og hvide blomster.
Sommerblomst. God til buketter. Kan tørres som evighedsblomster.
Den bliver 40-70 cm. Blomsterer august-september. Tiltrækker sommerfugle.
Den er ret nem at dyrke. Kræver ikke meget. Ynder en solrig vokseplads i ikke alt for næringsrig eller våd jord.
Sås direkte på friland i april-maj. Kan også forkultiveres inde for en tidligere blomstring.
Farve Gåseurt
Farve Gåseurt Anthemis tinctoria
Denne blomst minder mest af alt om en gul magurit.
Det er en staude, som kommer igen år efter år og lyser op i haven i juni-september.
Højde ca. 50 cm.
Den ynder en kalkrig, solåben plads.
Planten forveksles ofte med Gul Okseøje, som er invasivt ukrudt. Men Farve Gåseurt breder sig ikke nævneværdigt, og er nem at dyrke i haven.
Sås i løbet af forår-sommer og blomstrer første gang den følgende sommer.
Som navnet antyder, anvendes planten til natur-farvning af garn og tøj, da planten indeholder en stor mængde gult farvestof.
Fattigmands orkide
Blomsterne minder om orkideer - heraf navnet. Men de er mindre (ca, 3- 4 cm,) Planterne sætter massevis af blomster og bliver 40-50 cm,
Sås inde i februar- april og plantes ud, når frosten er overstået. Blomstrer august-september. Ynder fuld sol og behøver en lun, beskyttet plads uden for meget blæst. Trives i drivhuset.
Bronze-fennikel
Bronze-fennikel
Dyrkes ligesom alm. fennikel.
Bronze-fennikel er flerårig, og anvendes også ofte som staude i blomsterbedet på grund af det smukke bronze-farvede, lette løv.
Kongelys
Kongelys er en høj, statelig og lidt romantisk plante, med smukke gule blomster og filtede/dunede blade. Planten har siden oldtiden været kendt som medicinplante mod hoste og bronkitis. Den bliver ca. 1,5 m. høj og blomstrer juni-august. Den er 2 årig: Første år kommer det en filtet, grå-grøn bladroset, andet år blomstrer den. Planten kaster mange frø, så det er en god ide, at fjerne de visne frøstande, før de modner.
Sås om foråret. Blomstrer året efter.
Frøkenhat - Zinnia Art Deco mix
En skøn blanding i lilla/pink/rosa nuancer.
Frøkenhat - Zinnia
Frøkenhat Zinnia
Blandede farver.
Blomsterne stammer oprindelig fra Mexico og kommer i mange farver og former.
Nem sommerblomst, med lang blomstring og god holdbarhed i buketter.
Fjern de visne blomster, så bliver planten ved med at sætte nye blomster.
Højde 40-50 cm.
Sås direkte på voksestedet i marts-maj og blomstrer fra juli og til frosten kommer.
Frøkenhat - Zinnia Cactus mix
Zinnia Cactus mix.
Denne variant har spidse kronblade ala kaktusblomster. Blandede farver
Nem sommerblomst, med lang blomstring og god holdbarhed i buketter.
Fjern de visne blomster, så bliver planten ved med at sætte nye blomster.
Højde 40-50 cm.
Sås direkte på voksestedet i marts-maj og blomstrer fra juli og til frosten kommer.
guldvalmuer blandede farver
Guldvalmue Eschscholzia californica
Køn, spinkel sommerblomst i en orange og rosa farver.
Tiltrækker sommerfugle. Holder desuden lidt bedre i vasen, end almindelige valmuer.
Bliver ca. 40 cm. høj
Sås direkte på friland i april-maj. Blomstrer juni-august.
Havenelliker Pink/hvid blanding
Havenelliker er skønne opret voksende. Gode i buketter. De er 2 åriger. Dyrkes ligesom studenternellikerne.
Isop Hvid
Isop - Staude.
Isop er egentlig en krydderiplante, men den er meget smuk og bruges derfor også som kantplante. Det er en halv-busk som står med smukke hvide aks hele sommeren. Den bliver ca. 50 cm. høj.
Som krydderurt er den pebret og bruges bl.a. til svinekød og gryderetter.
Sås sommer/efterår og blomstrer 1. gang det følgende år.
Isop Rosa
Isop - Staude.
Isop er egentlig en krydderiplante, men den er meget smuk og bruges derfor også som kantplante. Det er en halv-busk som står med smukke rosa aks hele sommeren. Den bliver ca. 50 cm. høj.
Som krydderurt er den pebret og bruges bl.a. til svinekød og gryderetter.
Sås sommer/efterår og blomstrer 1. gang det følgende år.
Jomfru i det grønne
Jomfru i det grønne – eller Nigella, som den også omtales med brug af dens latinske navn – er meget nem at dyrke. Lang blomstring med yndige lyserøde, blå og hvide blomster i juli-august. Skøn i buketter. Efter blomstringen kommer de dekorative frøstande, som også er velegnede i tørrede buketter. Ca. 40 cm høj. Kan sås direkte på friland allerede fra slutningen af marts og hen til ca. midt juni
Jomfruskørt
JomfruskørtConvolvulus Tricolor Blandede farver.
Denne skønne blomst er en krybende plante med tragtformede blomster.
Blomsterne er blå, lyseblå eller hvide. Alle har en hvid og gul midte.
Bliver ca. 40 cm. høj. Gode i krukker og i kanten af bedet.
Forspires inde i marts-april eller sås direkte på voksestedet i april-maj.
Blomster juni-september.
Kantbæger
Kantbæger Nicandra physalodes
Dette er ikke en plante, man ser så tit - og det er lidt synd, for den er vældig flot!
De kønne lyslilla tragtformede blomster tiltrækker nyttige insekter.
Den bliver mellem 30 cm og 1 m. høj, afhængig af voksested og næringsforhold.
Kantbæger tilhører Natskyggefamilien og er giftig !
Frøstandene bliver dramatisk mørke og er fantastiske i buketter.
Blomstrer fra juli og til frosten kommer.
Den er lang tid om at udvikle sig, så den bør sås tidligt, evt. allerede om efteråret.
Koldsåede planter bliver større og kraftigere, end de forårssåede.
Den spreder mange frø, og derfor bør frøstandene fjernes, før de modner helt.
Kinesisk Forglemmigej
Kinesisk Forglemmigej - eller Kinesisk hundetunge, som den også kaldes.
Cynoglossum amabile firmament
Denne søde sommerblomst lyser op med sine himmelblå små blomster.
Væksten er opret med blomsterne i små, løse grupper.
Sås direkte på voksestedet april - maj. Blomstrer juni-august.
Kan sås igen senere omkring 1. juli. Så blomstrer den i september og til frosten kommer.
Trives i både sol og halvskygge.
Klatre Løvemund
Klatre Løvemund
Asarina scandens
Sommerblomst. Smuk klatreplante, stammer fra Mexico
Højde op til ca. 200 cm.
Planten er spinkel og de små planter ser skrøbelige ud, men den er ret robust.
Smukke blå-lilla trompet-formede blomster ca. 3-4 cm. i diameter med hvid midte fra august til oktober.
Sås indenfor i februar-marts. Plantes ud i maj-juni, når frosten er overstået.
Kræver fuld sol og jævnlig gødning. God i krukker. Kan også bruges som espalier-plante.
Kan overvintre lyst, i f.eks. udstuer ved temperaturer over 5°C.
Kornblomst
En vild skønhed. God til eng-bedet. En utrolig nem sommerblomst. De enkelte blomster visner hurtigt, men planten danner hele tiden nye blomster sommeren igennem.
Ca. 70 cm. høj. Blanding af blå, lilla og rosa nuacer.
Sås på friland i marts-april.
Kornvalmuer Shirley mix
Kornblomster Shirley. Papaver Rhoeas Shirley Mix af røde og lyserøde.
1. årige, sås i april-maj direkte på voksepladsen.
Frøet skal ikke dækkes, med strøs direkte på jorden. Så tyndt for at undgå udtynding. (frøene er meget små, det kan anbefales at blande dem med en håndfyld fint sand, før du sår.)
Frøene holdes fugtige indtil de spirer, det sker i løbet af 7 - 14 dage.
Højde: ca. 70 cm.
Blomstrer juli - September.
Selvsår sig gerne og kommer ofte igen de følgende år.
Kungle-amaranth "Strawberry Fields"
Denne sommerblomst får runde røde blomsterstande, der er fine til afskæring og tørring.
Planterne bliver op til 60 cm. høje.
Dyrkes i bed eller krukke på en varm, solrig vokseplads.
Forspires inde fra marts til maj og udplantes, når der ikke længere er fare for frost.j. Blomstrer fra august og indtil frosten kommer.
Kærmindesøster
Kærmindesøster
Brunnera macrophylla
Køn staude, som får små bitte lyseblå blomter i luftige klaser.
Blomsterne minder om forglemmigej. Men denne plante har større og hjerteformede blade.
Også dekorativ uden for blomstringsperioden.
Højde: 40 cm
Blomstring: maj-juni
Lysforhold: halvskygge.
Sås om foråret ved ca. 10 grader (april/maj)
Blomstrer året efter. Selvsår sig moderat.
Lathyrus - Ærteblomst
Lathyrus - Ærteblomst.
Dem kan man aldrig få for mange af. De dufter dejligt og klatrer op til 1,5 - 2 m. op ad hegnet eller sammen med stangbønnerne.
Blandede farver i pink, rosa, hvide og lilla.
Forspires indendørs i marts-april eller sås direkte på friland i maj. Blomstrer hele sommeren, når bare du bliver ved med at plukke buketter. Jo mere du plukker, jo længere blomstrer de.
De stolte lupiner blomstrer maj-juni. Blanding af blå og rosa typer.
Blomstrer året efter såning.
Løvemund
Løvemund (Antirrhinum Majus)
Sommerblomst. Højde 40-50 cm.
Smuk blanding af røde og gule nuancer.
Sås indendørs i marts-april og udplantes når frosten er ovre. Kan også sås på friland maj. Blomstrer juli-september
Løvemund Puppur
Løvemund (Antirrhinum Majus)
Staude. Højde 50-70 cm.
Smuk variant i purpur-lilla
Sås indendørs i marts-april og udplantes når frosten er ovre. Kan også sås på friland maj. Blomstrer juli-september
Mamelukærme
Mamelukærme
Lavatera trimestris
Blanding af pink og hvide blomster.
Supernem sommerblomst
Højde 50 - 70 cm.
Blomstrer fra juli og til frosten sætter ind med store smukke blomster, som minder lidt om hibiskus.
Gode som snit-blomst. Holder længe i vasen.
Sås i marts-april på friland. Kan evt. forkultiveres, hvis man ønsker tidlig blomstring.
Marguerit
Staude. Den klassiske smukke hvide blomst.
Ca. 50 cm. høj Blomstrer juni - september.
Sås maj - september og blomstrer første gang det følgende år.
Morgenfrue
Morgenfruer lyser op i enhver have. Og så kan de spises eller bruges til te.
Sås på friland i marts-april og blomstrer hele sommeren fra juli til september.
Trives i sol/halvskygge.
Blanding af gule og orange sorter.
Mølleblomst
En populær etårig plante, der udvikler lange skud tæt besat med fyldte blomster. Blandede farver Pink, rosa, hvid.
Planterne bliver op til 60 cm. høje. Sås på friland marts-april. Blomstrer længe fra august til oktober.
Trives på en solrig vokseplads.
Papaver valmue
Flot dobbelt Papaver-valmue.
1 årig sommerblomst.br>
Højde op til 90 cm.
Sås i foråret. Frøene dækkes ikke, men holdes fugtige indtil de spirer.
Blomstrer juli-september.
Papaver-valmue "Crimson Feathers"
Papaver-valmue "Crimson Feathers"
1-årig,
Denne valmue har frynsede kronblade, som er mørklilla ved basen.
Det giver blomsten et elegant, mørkt udseende.
Papaver valmue "Dannebrog"
Flot 1-årig opiumsvalmue i de danske farver !
De 4 kronblade danner et hvid kors i bunden.
Højde op til ca. 75 cm.
Sås direkte på voksestedet i april-juni.
Blomstrer juli-september
Pom pom valmuer
Blanding af flotte dobbelte Pom-pom valmuer i forskellige farver.
1 årig sommerblomst.br>
Højde op til 90 cm.
Sås i foråret. Frøene dækkes ikke, men holdes fugtige indtil de spirer.
Blomstrer juli-september.
Pragtsnerler
Pragtsnerle Ipomoea Tricolor er en skøn klatreplante, som let kan blive 2,5 - 3 meter. Den skal derfor have et højt espalier eller hegn at gro op ad.
De tragtformede blomster er 5-6 cm. i diameter.
Frøene forspires indendøre mart-april og plantes ud, når nattefrosten er forbi, som regel sidste halvdel af maj.
Blomstrer fra juni og til frosten sætter ind.
Ynder fuld sol, læ og må ikke tørre ud. gødes jævnligt i blomstringsperioden.
Blandede farver i blå og pink nuancer.
Rævehale Amaranth
Rævehale Amaranth Amaranthus Caudatus
Denne særprægede sommerblomst er ret nem at dyrke.
Den er iøjefaldende med sine lange klaser af vinrøde blomsterstande.
Og så kan den spises! De unge blade kan anvendes i salat. Senere kan både stænglen og blade bruges som spinat.
Både stilk, blade og frø er spiselige. Indeholder A og C vitaminer, jern, proteiner, kalk og antioxidanter.
Den bliver ca. 1 m. høj.
Sås inde i marts-april til udplantning, når frosten er overstået.
Eller den kan sås direkte på jorden i maj måned, når jorden er minimum 10 grader varm. Frøene skal ikke dækkes.
Blomstrer juli-september. Planten ynder fuld sol og næringsrig jord.
Salvie nemorosa
Staude Salvie
(Salvie Nemorosa)
Duftene staude med lange aks af mørkeblå blomster
Højde ca. 40 cm
Blomstringsmåneder: maj - august
Hvis planten klippes ned efter første blomstring, kan den blomstre igen senere, dog lidt mere moderat.
Trives i sol.
Tiltrækker nyttige insekter.
Frøene sås forår-sommer. Frøene skal ikke dækkes, blot trykkes let ned i den fugtige jord.
Spirer efter 5-7 dage. Blomstrer året efter.
Salvie nemorosa
Staude Salvie
(Salvie Nemorosa)
Duftene staude med lange aks af rosa blomster
Højde ca. 30-40 cm
Blomstringsmåneder: maj - august
Hvis planten klippes ned efter første blomstring, kan den blomstre igen senere, dog lidt mere moderat.
Trives i sol.
Tiltrækker nyttige insekter.
Frøene sås forår-sommer. Frøene skal ikke dækkes, blot trykkes let ned i den fugtige jord.
Spirer efter 5-7 dage. Blomstrer året efter.
Scabiosa - Enkeblomst. Fås i flere farver. Jeg dyrker kun de hvide. De står så smukt på deres 70-90 cm. høje spinkle stængler og vejer i vinden. Og sommerfuglene elsker dem!
Frøene sås direkte på voksestedet maj - juni eller inde marts - april, og udplantes på voksestedet fra maj.
Blomstrer fra juli og til frosten sætter ind.
Skøhedsøje
Skønhedsøje Coreopsis tinctoria .
1-årig, Højde: 60-75 cm.
Blomsterne er gule med rødbrun midte. Planten har lange tynde stængler med fjer/dild-agtige blade.
God til buketter. God nektar-plante for bier og sommerfugle.
Også velegnet til det vilde eng-bed.
sås inde marts - april eller direkte på voksestedet april - maj.
Blomstrer juni - oktober.
Trives i almindelig havejord og fuld sol.
Slangehoved
Slangehoved er egentlig en vild plante. Men der er køn med sine lyeblå blomster med rosa bund. Den tiltrækker nyttige insekter i massevis.
Sås på voksestedet i marts-april. Blomstrer fra juni og til slut august. Den er 2 årig, så du kan lade den stå. Så blomstrer den igen næste år.
Har en lidt liggende vækst, bliver 60-80 cm.
Sløjfeblomst
Sløjfeblomst Iberis umbellata .
Sommerblomst. Fin lille kompakt plante som sætter mange lyslilla blomster.
Højde ca. 30 cm. God som kantplante.
Så direkte på voksestedet i april-maj. Blomstrer juli-september.
Solhat Magnus
Solhat er en staude som bliver ca. 90-100 cm. høj. Frøene sås sommer/efterår og blomstrer 1. gang næste år. Fra juli og frem til efteråret blomstrer den med store rosa-røde kurvblomster på stive stængler.
Rigtig god til afskæring.
Tiltrækker sommerfugle og humlebier.
Dyrkes på en solrig vokseplads.
Solsikke
Solsikke
(Helianthus annuus)
Den velkendte høje blomst, som er indbegrebet af sommer.
Tørre frø-stande er fin vinter-føde for fugle.
Højde: Op til 2 m.
Ynder alm. veldrænet muld og fuld sol.
Sås i foråret og blomstrer i juli - august..
Sommerasters
Sommerasters Enkelt-blomstret.
Supernem sommerblomst, som blomstrer rigtig længe fra august og til frosten sætter ind i oktober. Højde 60-70 cm. Blanding af blå, lilla og rosa blomster.
Sås indendørs i marts og plantes ud, når frosten er ovre. Kan også sås på friland i maj. God til buketter.
Sommerasters Hvid
Hvid sommerasters ligner marguritter til forveksling.
Men disse store, hvide asters blomstrer længe efter at marguritterne er færdige.
Og også lidt senere end stråleasters, som på billedet er ved at være færdige.
Så De lyser gevaldigt op i bedet.
Supernem, Højde 60-70 cm.
Sås indendørs i marts og plantes ud, når frosten er ovre. Kan også sås på friland i maj. God til buketter.
Sommerasters Miniput rød/hvid stribet
Disse asters bliver kun 15-20 cm. høje. Gode i krukker og kanten af bedet.
Forspires inde i marts-april. Udplantes i maj.
Blomstrer juli-oktober.
Tåler moderat frost. Kan også sås i oktober direkte i jorden. I foråret kan de så omplaceres til ønsket gro-sted.
Sommerasters Pælontype Lyseblå
En virkelig flot sommerasters. Lyseblå med hvid midte. Bliver ca. 40 - 50 cm. høj. Hovederne er store og fyldte og lidt tunge og derfor udsat for regn og blæst. Kan med fordel dyrkes i drivhuset eller i krukker, som kan flyttes i læ, hvis vejret bliver for dårligt.
Sommerlupin blå
1-årig lupinLupinus nanus
Høje ca. 40 cm. Den er ikke så stor som staude-lupinerne, med den er flot med sine blå oprette spir.
Sås direkte på voksestedet april-maj. Blomstrer juli-september.
Trives i sol/halvskygge.
Sommerlupin Pixie Delight
1-årig lupinLupinus nanus
Højde ca. 40 cm. Denne blanding består af forskellige smukke, 2-farvede og velduftende sommerlupiner.
Sås direkte på voksestedet april-maj. Blomstrer juli-september.
Trives i sol/halvskygge.
Staude-solsikke
Staude Solsikke
(Helianthus)
Nem staude. 100 - 150 cm.
Trives i fuld sol/halskygge og alm. god havejord.
Blomstrer Juli - September.
Kræver ikke opbinding.
Frøene sås ved 15° i maj-juni. Spirer i løbet af
7-10 dage. Blomstrer efter 2 år.
Planten sætter mange frø. Klip derfor blomsterne af efter afblomstring, for at undgå for kraftig frø-spredning.
Stråleasters "Ostrich Feather mix"
Elegante sommerasters.
Kronbladene er fyldte, let buede, nærmest som strudsefjer
Nemme at dyrke. Blomstrer rigtig længe fra august og til frosten sætter ind i oktober.
Højde 60-70 cm. Blanding af Rosa, lilla og hvide nuancer.
Sås indendørs i marts og plantes ud, når frosten er ovre. Kan også sås på friland i maj. God til buketter.
Stråleasters "Spider-mix"
Fyldt sommerasters med ekstra tynde, spidse kronblade.
Superflot i buketter.
Nemme at dyrke. Blomstrer rigtig længe fra august og til frosten sætter ind i oktober.
Højde 60-70 cm. Blanding af Rosa, lilla og hvide nuancer.
Sås indendørs i marts og plantes ud, når frosten er ovre. Kan også sås på friland i maj. God til buketter.
Studenternelliker
2-årig plante. Smukke blomster i blandede røde, rosa og hvide nuancer.
Blomstrer fra sidste halvdel af juni (når studenterne springer ud) og til august.
30-40 cm. høje. Gode til snit.
Sås sommer/efterår og blomstrer det følgende år.
Studenternelliker regnes for 2 årige, men det sker, at de selvsår sig eller at nedkrogede grene slår rod og vokser videre. Derfor kommer der ofte en mindre bestand år efter år.
Stuekatost - Kærlighedstræ
Stuekatost kaldes også Kærlighedstræ.
1-årig sommerblomst, som trods sit navn trives fint udendørs hele sommeren.
Planten udvikler sig til en lille busk - næsten som et lille træ. Ca. 50 cm. høj. Blomsterne er lyserøde, små trompetagtige, som minder lidt om Hibiscus. Rigtig god i krukker. Frøene sås indendør februar-marts og plantes ud når frosten er ovre.
Syren
Den klassiske busk med vidunderlig duftende blomster i maj-juni. Der går 2-3 år fra frøene sås og til den blomstrer første gang. Men har du tålmodighed, er det værd at vente på. Busken bliver med årene træagtig og kan blive op til 3 meter høj eller mere.
Denne sort er smuk lilla.
Tagetes Albatros
Cremehvid høj tagetes med runde hoveder.
Bliver ca. 50 cm. God til snit.
Trives på en solfuld plads.
Forkultiveres indendørs marts-april og plantes ud, når frosten er ovre.
Bllomstrer fra juni og indtil frosten kommer.
Cremhvid/sart lysegul Tagetes "Snowdrift"
En 40-50 cm. høj skønhed med let frynsede kronblade.
Kan forspires inde i marts-april og udplantes, når frosten er overstået. Blomstrer hele sommeren til frosten kommer.
Tagetes Stor gul
Stor solgul tagetes. Denne type bliver 60 cm. - 1 m. høj.
I drivhus og lign. kan planten blive endnu højere.
Nyttig i køkkenhaven, da den tiltrækker nyttige insekter.
Virker jordforbedrende på jordtræthed (nematoder).
Dyrkes som andre tagetes. Blomstrer juni-september.
Fjern visne blomster efterhånden. Det fremmer blomstringen.
Marokkansk torskemund mix
Marokkansk torskemund Linaria maroccana
Fine bitte-små blomster på høje spinkle stængler.
Disse yndige planter minder om Løvemund, blot meget mindre.
De tiltrækker nyttige insekter til haven, da de indholder meget nektar.
Torskemund kan fint vokse mellem andre blomster og giver en lethed i bedet, når de svajer ved den mindste vind.
Højde ca. 50 cm.
Sås direkte på voksestedet i april-juni.
Trompetkatost
Trompetkatost Malope Tifida
Høj (90 - 100 cm.) sommerblomst.
Den er let at dyrke, flot og holdbar i buketter.
Blomsterne er dyb pink/cerise-farvede med en silke-blank overflade.
Frøene sås direkte på voksestedet i april-juni.
Foretrækker fuld sol. Bør vandes i tørre perioder.
Blomstrer over en lang periode fra sidst i juli og til oktober.
Tallerkensmækker
Tallerkensmækker (Tropaeolum)
En-årig sommerblomst med gule og orange blomster
Kan sås direkte på friland i april. Kan også sås indendøre og plantes ud senere. Trives i fuld sol eller flimrende skygge. Planten vokser hurtigt og søger opad. Kan blive op til 2 m. lang med lange, krybende/slyngende stængler.
I drivhus kan den blive endda meget stor.
Nyttig plante: Både blade og blomster kan spises, smager som karse. Kaldes også blomsterkarse.
Holder bladlus væk i drivhuset. God i nærheden af f.eks. peber.
Tallerkensmækker "Cherry Blossom"
Tallerkensmækker (Tropaeolum)
En-årig sommerblomst med smukke røde blomster
Kan sås direkte på friland i april. Kan også sås indendøre og plantes ud senere. Trives i fuld sol eller flimrende skygge. Planten vokser hurtigt og søger opad. Kan blive op til 2 m. lang med lange, krybende/slyngende stængler.
I drivhus kan den blive endda meget stor.
Nyttig plante: Både blade og blomster kan spises, smager som karse. Kaldes også blomsterkarse.
Holder bladlus væk i drivhuset. God i nærheden af f.eks. peber.
Vidunderblomst
Vidunderblomst Mirabilis Jalapa
Højde ca. 60 cm.
Smuk og iøjefaldende blomst med trompetagtige blomster som bliver 3-4 cm. i diameter.
Blomsterne åbner sig om eftermiddagen og holder natten over. De dufter helt fantastisk, nærmest som jasminer.
Sås indedørs i mart-april. Spirer ved 18-20°C. Efter spiring placeres planten lyst og køligere. Når planterne er store nok til håndtering, omplantes de til potter med gødet jord. Udplantes efter sidste frost.
Planten er 1-årig, men danner små knolde, som kan overvintres - ligesom Dahlia-knolde.
Overvintrede eksemplarer bliver kraftigere og større med årene.
Tåler ikke frost.
Violfrøstjerne
Violfrøstjerne
Thalictrum Delavayi
Yndig staude, som bliver 100 - 130 cm. høj. Danner florlette, luftige skyer af små blomster på ranke stilke. Blomstrer juli-august.
Frøene behøver en kuldeperiode for at begynde at spire. Man kan koldså frø af stauder hele vinteren og frem til april-maj. Jo tidligere man sår, jo kraftigere planter, vil man ofte få allerede i første sæson.
Voksurt
Voksurt Cerinthe major 'Purpurascens'
Dette er en spændende, lidt anderledes blomst.
Ca. 50 - 60 cm. høj.
Den har en busket, lidt overhængende vækst med nedadbøjede blomsterstande.
De fine små blomster sidder i små klaser og har metalliske farvetoner fra blågrøn til lilla.
Bladene er grågrønne og voksagtige.
Sås indendørs marts-april eller direkte på voksestedet i maj.
Blomstrer juni - september.