2019

Det er den 25. februar - stadig vinter iflg. kalenderen. Men vejret har været lunt nogle dage nu.
De små krokusblomster åbner sig mod solen i den kolde jord.

De små iris blev lagt i efteråret. De er også kommet noget tidligere end forventet.
Men det lugter da lidt af forår.. Selvom det stadig er februar.

5. februar:
Det kolde vejr udenfor skal da ikke forhindre mig i at gå igang indedøre...
Disse frø er sået for en uges tid siden og spirer flittigt allerede. Det er Vidunderblomt "Mirabilis Jalapa", som også kan dyrkes indenfor som potteplanter.
Disse frø er sået for en uges tid siden og spirer flittigt allerede. Det er Vidunderblomt "Mirabilis Jalapa", som også kan dyrkes indenfor som potteplanter.

30. marts: De blå hyacinter dufter forrygende Her står de sammen med en gruppe lyslilla Balkan-anemoner. De åbner sig i solskinnet og klapper sammen, når der er overskyet.

05.04.19: Efter en ide fra Pinterest har jeg prøvet at sætte et par sødkartofler i vand. Hvis det lykkes at få dem til at spire, skulle det blive nogle flotte grønne hængeplanter. Foreløbig går det fint med spirerne.

19.04.19: De små Torenia-frø spirer nemt. Her er de omplantet til en større krukke. Håber på en rig blomstring af de skønne blå blomster.

19.04.19: Det lune vejr gjorde terrassen helt sommerlig. Så de spirede Dahlia-knolde kom udenfor hele eftermiddagen.

19.04.19: Det er ved at være på det sidste med anemonerne. Men denne søde hvide Balkan-anemone står i delvis skygge under træerne. Så den holder endnu.

19.04.19: Der er farvespræl i haven. Her på sydsiden af drivhuset vokser den japanske kvæde, som lige nu blomstrer helt forrygende smukt med koral-røde blomster. Den deler pladsen med Mahony-busken, som lyser op i gule farver med lak-blanke blade.

19.04.19: Foråret byder også på denne citron-gule kejserlilje. I forgrunden en forvildet Kærmindesøster.

06.05.19: Hasselurt - Denne lille bunddække-plante har inviteret sig selv. Den har jeg ikke set i haven tidligere. Den får nu ikke lov at blive stående i bunden af hindbærrene, da den tager for meget kraft fra bærrerne. Men den er køn med små blanke åkande-agtige blade. Jeg tror jeg prøver at flytte den over under træerne, så kan den måske danne et bunddække dér.

17.05.19: Denne smukke Dahlia er drevet frem fra overvintrede knolde, som blev taget frem i april. Planten er allerede fuld højde, ca. 75 cm. og i fuld blomst. Den står stadig indendøre indtil vejret bliver varmere udenfor.

17.05.19: Denne lille blå klokkebusk - Iocroma Australis - står stadig inde i stuevinduet. Den kaldes "Blue Trompets" Det er en frøformeret fætter til Brugmansia/Engletrompeterne. Klokkeblomsterne bliver kun 5-6 cm. lange og planten bliver næppe højere end en meter i det danske klima.

25.05.2019 Hvepse er nyttedyr, men når de kommer ind i udestuen, er de kommet for tæt på! Så disse 2 måtte lade livet.
I år har vi fået besøg af Stor Gedehams - en imponerende basse på op til 4 cm. i længden.
Når man ser dem sammen, ser den almindelige hveps helt dværgagtig ud.
I år har vi fået besøg af Stor Gedehams - en imponerende basse på op til 4 cm. i længden.
Når man ser dem sammen, ser den almindelige hveps helt dværgagtig ud.

31.05.19: De skønne, gamle blå akelejer er robuste planter, som kommer igen år efter år. Og de sætter mange blomster.

31.05.19: En anden af havens mange akelejer. Denne her er hvid med lysegrønne spidser på kronbladene.

15.06.19: I år prøvede jeg for første gang at så frø af Dahlia. Det gik nemmere og hurtigere, end jeg havde regnet med.
Denne fine abrikosfarvede/lysegule Dahlia er ca. 40 cm. høj og allerede i fuld blomst.
Denne fine abrikosfarvede/lysegule Dahlia er ca. 40 cm. høj og allerede i fuld blomst.

Endnu en Dahlia. Denne her er fra en overvintret knold, som er drevet frem i foråret.
Mange synes, at det er besværligt med Dahlier, som skal graves op og gemmes. Men jeg har kun nogle få udvalgte, og dem lader jeg blot blive i krukkerne, som bliver sat ind om vinteren. Det er ikke så besværligt, og fungerer fint.

15.06.19: Sådan kan det komme til at se ud, når man tager en sød-kartoffel (Patata) og planter i en potte.
Den vokser ret hurtigt og bliver en slyngplante/hængeplante, som gør sig godt sammen med andre planter og blomster.
Den vokser ret hurtigt og bliver en slyngplante/hængeplante, som gør sig godt sammen med andre planter og blomster.

15.06.19: De små frø-formerede Torenia er ved at komme i blomst nu.
Sidste år havde jeg kun mørkeblå, som jeg tog frø fra. Og alligevel er der i år dukket nogle pink blomster op.<br Pudsigt. Men det gør absolut ikke noget. De er da også ret pæne...
Sidste år havde jeg kun mørkeblå, som jeg tog frø fra. Og alligevel er der i år dukket nogle pink blomster op.<br Pudsigt. Men det gør absolut ikke noget. De er da også ret pæne...

Når jeg skal på ferie, bruger jeg tomme kapilærkasser (uden jord-pose).
Det er en nem selvvander-løsning.
Så kan blomsterne klare sig ca. 1 uge uden opsyn.
I hver af de 3 huller i flamingo-kassen lægger jeg 2 gamle/brugte altmulig-klude. 6 i alt. Den ene ende af kluden rækker helt ned til bunden af hullet. Den anden ende spredes fladt ud på overfladen - så godt det lader sig gøre. De fungerer som væger.
Oven på lægger jeg et gammelt, kasseret frotté-håndklæde.
Planterne placeres direkte på håndklædet.
Når kassen fyldes med vand, går der kun et par timer. Så er håndklædet sjaskvådt, og planterne suger selv vandet gennem bunden af potten.

Den sølvgrå hængeplante Sølv-nyresnerle "Silver Falls" er facinerende.
Den udvikler lynhurtigt fantastisk lange "haler" af bløde sølvgrønne blade.
Og så tåler den udtørring. Supernem!
Her er den sat sammen med nogle hvide roser, som ikke blomstrer så godt endnu. Men det kommer nok, hvis vi får lidt mere sol.

19.07.19: Sommerblomster: Mamelukærme, Trompetkatost og blå, kinesisk hundetunge. Alle supernemme sommerblomster.

19.07.19: Det lyserøde/lilla staudebed blomstrer nu.
Høstanemonerne dominerer. Bagest: Violfrøstjerne og den høje Virginsk ærenspris.
Høstanemonerne dominerer. Bagest: Violfrøstjerne og den høje Virginsk ærenspris.

19.07.19: En lille gruppe Dusk-salvie.
Det er en nem og dejlig sommerblomst, som også er god i buketter.
Det er en nem og dejlig sommerblomst, som også er god i buketter.

19.07.19: Harehale er en sommerblomst, som danner de fineste, blødeste aks.
Det er en nem plante, som passer ind de fleste steder.
Det er en nem plante, som passer ind de fleste steder.

De gamle stauder, Marguritterne holer længe i år. Måske på grunde af den lidt kolde for-sommer.
De gule i baggrunden er Farve-gåseurt.
De gule i baggrunden er Farve-gåseurt.

19.07.19: Mølleblomster - De er også nærmest fast inventar blandt havens sommerblomster.
De er skønne med deres blandede farver. Og sommerfuglene er vilde med dem.
De er skønne med deres blandede farver. Og sommerfuglene er vilde med dem.

19.07.19: Nelliker: For en gangs skyld er det lykkedes mig at få havenelliker til at gro.
Jeg har ikke haft så meget held med dem tidligere, men i år trives de!
Jeg har ikke haft så meget held med dem tidligere, men i år trives de!

Små-blomstret Perikum. Den lille busk/urt er afblomstret nu. Men den er stadig dekorativ med sine små røde bær.

20.07.19: Et par store flotte Dahlia-blomster. Der er begge drevet frem fra overvintrede knolde. Disse 2 planter har blomstret uafbrudt siden maj måned. (i starten stod de i udestuen). Og det ser ikke ud til at de har tænkt sig at stoppe med at blomstre foreløbig. Med lidt held fortsætter de til frosten sætter ind.

20.07.19 Isop-buskene langs kanten af køkkenhaven blomstrer med smukke rosa aks lige nu. Planten er nektar-rig og tiltrækker bier og især brumbasser i massevis.

20.07.19: Den krybende Jomfruskørt er køn som kantplante. Her står den imidlertid i sin egen gruppe.

20.07.19: Kantbæger er lige kommet i blomst. De store lys-lilla blomster er utroligt smukke. Frøskallerne bliver dramatisk sort/grønne. De er også dekorative i buketter.

20.07.2019 En pink/gul staude-løvemund. Den blomstrer rigtig længe og har en dejlig sødlig duft, som minder mig om barndommens boble.tyggegummi 🙂

20.07.19: Pragtarve - også kaldet Den blå pimpernel - har en helt speciel klar blå farve, som jeg holder meget af. Den gør sig godt som kantplante.

De skønne gule staudesolsikker klarer sig fint i halvskyggen under hasseltræerne og lyser godt op på den lidt mørke baggrund.

19.07.19: Tallerkensmækker. Denne hindbær-røde type hedder Cherry Blossom.
Dette eksemplar har lige fået en kraftig sommerbyge. Men den retter sig hurtigt op igen.
Dette eksemplar har lige fået en kraftig sommerbyge. Men den retter sig hurtigt op igen.

25.08.2019 De store sølvprikkede bladbegonier er egentlig stueplanter, men trives fint i halvskygge ude i haven hele sommeren.

Min lille Brugmansia - også kaldet Engletrompet - er en 1. års plante fra et skud, som jeg har fået. Den er lige ved at gå i blomst. Jeg ved ikke hvilken farve, den har, så det bliver spændende.

25.08.2019 De store gule Farve-Gåseurt blev fjernet, da de var afblomstret. Jorden under dem er nu fyldt med frøspirer. Her skal hakkes.

Selvom Kantbæger er ved at være afblomstret, er den stadig dekorativ med sine sort-grønne ,lidt dramatiske frøstande.

Denne lille lyseblå blomst passer inde alle vegne.
Den minder om forglemmigej. Men blomstrer det meste af sommeren.

25.08.19 Den tornfrie brombær Loch Ness producerer store aflange bær, som smager rigtig godt. Den modner lidt over tid. Jeg har allerede høstet en hel del.

En sturplante på sommerferie i haven. Løvefodsbregnen trives udenfor, når bare den får en skyggefuld plads det meste af dagen.

Klatreplanten Klatre-Løvemund er kommet godt igang i den nye plantekumme. Desværre har den ikke blomstret ret meget i år.

25.08,19 Det er tid til at samle frø til næste års forbrug.
Her er det Mølleblomst, Sløjfeblomst og Slangehoved.

25.08.19: Stribetægerne varmer sig i solen på den halvvisne frøstand af persille. Tægen er ret harmløs og flot med sine rød-sorte stiiber.